Der er altid en bog mere

En bog til enhver anledning

Lige fra jeg lærte at læse, har bøger haft en stor plads i mit hjerte. Jeg har beskæftiget mig med bøger på mange forskellige planer: som passioneret læser, ”prismærker”, engelskstuderende og i dag som korrekturlæser. Hvis jeg kunne se en samlet liste over alle de titler, jeg har været igennem både privat og professionelt, ville noget nær alle genrer nok være repræsenteret.   

Jeg elsker bøger. Okay, elsker er et stort ord. Jeg elsker selvfølgelig ikke bøger lige så højt, som jeg elsker mine børn, min mand og mange andre mennesker. Men jeg er og har altid været virkelig glad for bøger og har fx meget svært ved at smide bøger ud, selv om det hænder, fordi der bare ikke er plads nok i reolen, og det stort set er umuligt at finde aftagere eller sælge dem på loppemarked. Hvorfor forstår jeg ikke …

Som barn var noget af det bedste, jeg vidste, at ligge på mit værelse og læse bøger. De 5, Det lille hus på prærien, Silas og den sorte hoppe mv., mens jeg spiste små lækre ostekiks fra Irma og drak te.

”Prismærker” hos Arnold Busck

Efter at jeg var blevet nysproglig student i sommeren 1988, holdt jeg et sabbatår, som blev til to. På et tidspunkt i løbet af de to år fik jeg job hos Arnold Busck i forbindelse med januarudsalget i 1989. Jeg skulle prismærke bøger, som skulle med på udsalget. Et job fyldt med bøger og bogglade mennesker – et drømmejob med sjove kolleger og højt til loftet. Og en bonus i form af virkelig gode rabatter på bøger – som en ikke lille del af min løn da også gik til.

Det, der skulle have været en enkelt måneds ansættelse, endte med at blive til en fastansættelse på Arnold Buscks lager på Amager i den udenlandske varemodtagelse. Her skulle jeg være med til at pakke pallevis af kæmpe bogpakker ud fra store bogproducerende lande som USA og England og efterfølgende omregne prisen på bøgerne til danske priser. Trods mange regnefejl – som altid blev taget med ophøjet ro hos kollegerne i Købmagergade – havde jeg dette arbejde i cirka halvandet år. Det var mit første rigtige job, som jeg ser tilbage på med glæde, og mine første rigtige kolleger, rare mennesker, som jeg den dag i dag stadig føler et særligt bånd til.

Og så var jeg omgivet af de bøger, som jeg jo elskede – eller noget, der lignede.

En tur down bøgernes memory lane

I foråret blev jeg på Facebook udfordret af en kvinde, hvis selvbiografiske bog jeg tidligere har læst korrektur på. Syv dage i træk skulle jeg poste syv billeder af coveret på bøger, jeg havde læst. En bogelsker kan selvfølgelig ikke sidde en sådan udfordring overhørig (de fleste andre udfordringer ignorerer jeg …), så den tog jeg op. Det bød på en tur down memory lane, hvor jeg fra reolen skulle vælge syv titler, som har betydet noget særligt for mig.

Min far var glad for blandt andre de amerikanske forfattere John Steinbeck og Erskine Caldwell, og deres bøger var blandt udvalget på mine forældres pænt store udvalg på bogreolen. Fx læste jeg med stor fornøjelse Caldwells Tobaksvejen med dens beskrivelser af absurde menneskelige relationer og latterfremkaldende skøre situationer. En af mine absolut yndlingsbøger var og er den dag i dag Steinbecks Dagdriverbanden – det er i øvrigt meget længe siden, jeg sidst har læst den, så den ryger fluks på vinterens must read-liste.

Blandt de øvrige covere, jeg postede billeder af, var Kaj Munks erindringsbog Foråret så sagte kommer. I flere år havde jeg en stor passion for Kaj Munks digte og skuespil – jeg har dog aldrig set nogen af hans skuespil blive opført på teatret, men har flere gange set Ordet, som i 1955 blev filmatiseret med Carl Th. Dreyer som instruktør (i øvrigt en helt igennem fantastisk film). Men jeg var også meget optaget af digterpræstens personlighed, hans liv og sørgelige skæbne. Sjovt nok var min far i sine unge dage en overgang kæreste med en af Kaj Munks døtre, og i min barndoms have på Lolland havde vi da også smukke blå anemoner.

Ringen er sluttet

Efter mit før-studiejob i Arnold Busck startede jeg i 1990 på engelskstudiet på Københavns Universitet. Her beskæftigede jeg mig en stor del af tiden med britisk litteratur. Jeg forelskede mig også i indiske forfattere som Hanif Kureishi (My Beautiful Laundrette), Michael Ondaatje (The English Patient) og R.K. Narayan – og endte med at skrive specialet ”The queer personalities of R.K. Narayan” om de underfundige karakterer i fire af sidstnævntes romaner.

Studiet forstyrrede desværre i en del år min glæde ved at læse bøger, men den glæde har jeg heldigvis fundet igen. Så i dag læser jeg både bøger for sjov og professionelt. Det kan være svært at holde de to ting adskilt – jeg læser (desværre) korrektur på alt …

Derfor holder jeg også meget af at høre lydbøger i min fritid – der kan jeg højst fange fejl i fx egennavne (ja, det har jeg oplevet) – men om det er en korrektur- eller oplæserfejl kan jeg af gode grunde ikke vide.

Ringen er sluttet – næsten. Det eneste, jeg nu mangler, er selv at skrive en bog. Måske en dag – noget er måske i støbeskeen …

Læs mere om korrekturlæsning af bøger.