Er dansk et svært sprog?

Faldgruber i det danske sprog

Emma Walbjørn, som studerer dansk på Københavns Universitet, funderer i dette blogindlæg over, hvorvidt dansk er et svært sprog at lære. Man vil med garanti støde på udfordringer, fastslår hun og kommer med en række eksempler, der forklarer hvorfor. Blandt andet den store forskel mellem lyd og skrift på dansk.

Det er nemt at tale dansk. I hvert fald for os, der har gjort det hele livet. Men hvis man er ny i Danmark og forsøger at lære vores sprog, så vil man med garanti støde på nogle udfordringer. En væsentlig udfordring ved det danske sprog er den store afstand, vi har mellem lyd og skrift – altså forholdet mellem udtale og stavemåde. Afstanden er så stor, at Erik Hansen, sprogforsker og tidligere formand for Dansk Sprognævn, mener, at dansk, sammen med engelsk, har Vesteuropas mest besværlige retskrivning. Det kan måske lyde fjollet, at dansk skulle være et besværligt sprog, men lad os tage et kig på nogle af de ting, der gør vores modersmål svært.

Udfordringer ved det danske sprog

For det første har vi stumme bogstaver i relativt mange ord. Det er især ’h’ og ’d’, der optræder som stumme. Det stumme ’h’ findes bl.a. i de hyppigt brugte ord ’hjem’, ’hjælp’ og ’hvid’ samt i

spørgeordene ’hvad’, ’hvem’ og ’hvor’. Det stumme ’d’ findes bl.a. i verberne ’(at) bande’ og ’(at) fælde’ samt i substantiverne ’bord’, ’gård’ og ’ord’. De stumme bogstaver findes altså en del steder i vores sprog, og det kan være svært at regne ud, hvilke ord de bruges i.

For det andet er der på dansk tilfælde, hvor én vokal svarer til to forskellige vokallyde. Dette gør det svært at ræsonnere sig frem til, hvordan fremmede ord skal staves. Det gælder f.eks. ordene ’spilde’, hvor ’i’ udtales som ’i’, og ’spille’, hvor ’i’, hos de fleste, udtales som ’e’.

For at gøre sprogforvirringen total, gælder dette også den anden vej. Altså findes der tilfælde, hvor flere bogstaver svarer til den samme lyd. Et eksempel på dette er ’æ’-lyden, der er ens i ordene ’venner’ og ’vænner’. Man kan altså ikke altid lytte sig til den rette stavemåde – den må i disse tilfælde læres udenad. Dette tager typisk lidt tid og kan resultere i nogle sjove gæt. Da jeg lærte at stave, skrev jeg ’slek’ og ’ælsker’, hvilket jo er mere lydret end de korrekte stavemåder ’slik’ og ’elsker’, men ikke desto mindre er det forkert ifølge dansk retskrivning.

For det tredje forekommer der hos de fleste danskere masser af reduktioner og sammentrækninger i talesproget. Det betyder, at bogstaver, stavelser og, i nogle tilfælde, hele ord forsvinder i det talte sprog. Et klassisk eksempel er udtalen af ordene ’at’ og ’og’, der begge er meget hyppige. Selvom de ikke ligner hinanden, udtales de ofte på samme måde – nemlig som ’å’. Prøv f.eks. at sige følgende sætning så naturligt som muligt: ’Jeg skal ud at spise med Lars og Gitte’ – kan du høre forskel på din udtale af ’at’ og ’og’? Sandsynligvis ikke. Den slags reduktioner er med til at gøre det svært at lære dansk, men for os, der har talt sproget hele livet, er det sjældent noget, vi selv bemærker.

Bør man forsimple retskrivningsreglerne?

Man kunne fristes til at spørge, hvorfor vi ikke bare gør vores retskrivning simplere; dropper de stumme bogstaver, kun bruger én bestemt vokal til én bestemt vokallyd og taler lidt tydeligere.

Men mange af de ting, der gør dansk svært, kan ikke undværes af betydningsmæssige årsager. De stumme bogstaver gør, at vi kan adskille ordene ’(et) bord’ og ’(jeg) bor’ fra hinanden. Hvis én vokal skulle svare til én vokallyd, måtte vi indføre helt nye bogstaver. Dette ville muligvis gøre det nemmere for nye sprogbrugere at lære dansk, men for os, der allerede kan tale og skrive dansk, ville det være vældig svært at skulle lære alle de nye regler at kende.

Desuden har det danske sprog udviklet sig langsomt, baseret på vores skrivemåde og udtale, i årtusinder, men det er vist en længere historie …

Litteratur

Hansen, Erik, (1981). Den danske ortografis særlige vanskeligheder. I Skrift, stavning og retstavning. Hans Reitzels Forlag.

Vil du vide mere …

For eksempler på ord, der kan være svære at stave til, se Tjerry Korrekturs guide Hvordan staver man til …?