Korrekturlæserens navn er en stavefejl …

Stavefejl i egennavne

En vigtig del af korrekturlæsning er at tjekke eventuelle egennavne i teksten – og så tjekke igen, for egennavne må der ikke være fejl i. Alligevel sniger fejlene sig ind – også i vores familienavne …

Jeg lever af at rette stavefejl. En meget vigtig og tidskrævende del af korrekturlæsningen er faktatjek af fx egennavne, som der ikke må være fejl i. Selv om man i dag har Google til rådighed, kan dette arbejde tage lang tid og kræve meget research.

Man kan let blive fristet til at tage det første, det bedste resultat, man finder – men nogle gange er det nødvendigt at bruge lidt længere tid, hvis man vil være helt sikker på, at det er det rigtige navn/den rigtige person, man har googlet sig frem til.

Fra franske Thierry til mere mundrette Tjerry

Som en lille kuriositet i den forbindelse kan jeg berette, at mit eget efternavn, Tjerry, faktisk er en stavefejl … Min fars oldemor, som hed Caroline, kom nemlig til Danmark fra Frankrig. Caroline hed Thierry til efternavn – et meget almindeligt efternavn i Frankrig.

Caroline beholdt Thierry som mellemnavn, og navnet gik således videre i slægten og blev på et tidspunkt ændret til Tjerry. Historien lyder, at en sjællandsk præst skrev forkert i kirkebogen (fordi man på dansk udtalte Thierry ”Tjerry”) – og så hed min familie med ét Tjerry i stedet for Thierry.

Den slags fejl i navne er slet ikke så ualmindelige, som man måske skulle tro, og det har jeg fået en af landets førende slægtsforskere, Gitte Christensen, til at skrive lidt mere om her:

Hvorfor staves navnet forskelligt i kilderne, og hvad er det korrekte navn?

Hvad er navnet? Når slægtsforskere kommer tilbage i 1800-tallet og tidligere endnu, støder de på tilfælde, hvor deres aners navne staves forskelligt i de forskellige kilder.

Hvorfor staves navnene forskelligt?

Oprindeligt havde man ingen fælles retskrivning, så ord kunne være stavet forskelligt, ikke bare set gennem tiden, men også på samme tid og endda i samme tekst. Man skrev, som man talte. En anes navn kan således være stavet på flere måder, f.eks. Kirstine/Kjerstine/Kerstine. Først omkring 1880 enedes skolevæsenet om at anvende samme ordbog ved diktat i skolen, og først i begyndelsen af 1900-tallet fik Danmark en officiel retskrivning.

Eksempler på navne, som blev betragtet som det samme

Diverse afledninger af navnet Villads, Villars og Villers. Naturligvis også stavet med ét ”l”. Christen, Chresten, Kresten og Kresten er samme navn, men Christian/Kristian er et andet. Jeg har set Kristian blive stavet Kristjan.

Et vanskeligt efternavn er Voigt, Vogt, Fogt, ja selv Foged ville kunne gælde for samme navn. Frederiksen, Fredriksen, Fredricksen og Fredericksen kan også være samme mand.

Ingen slægtsnavne blandt almindelige mennesker før 1828

I ældre tid kunne man have et egentligt slægtsnavn eller blot et patronym, dvs. Jensen for Jenses søn eller Hansdatter, måske hed pigens fader Hans, måske Johannes. Nogle steder ville præsten skrive slægtsnavnet og måske stave det, som det blev hørt eller efter egne regler, andre gange blot patronymet! Men giv ikke op, det gælder om at have sin sproglige fantasi med i bagagen!

Kvinderne beholdt deres efternavn hele livet, for i gammel tid hed de xxxdatter til efternavn, og Maren var Peders datter hele livet, men kunne godt blive gift med flere forskellige mænd i løbet af sit liv. Skilsmisse var en sjældenhed, men der var større risiko for at dø af sygdom eller ulykker. Indtil omkring 1900 var det almindeligt, at kvinderne beholdt deres fødenavn.

Forkortelser

Selv forkortelser kan drille. Forfatteren I.P. Jacobsen hed jo Jens Peter til fornavn. Der kan især før 1800 være en tendens til, at I og J er samme bogstav. Johannes er set stavet Iohannes.

Hvilket navn er det korrekte?

Er slægtsforskeren i tvivl om, hvilket navn der er det korrekte, tillægges dåbsindførslen størst vægt.

Vil du have familiens gamle slægtsnavn?

Hvis du gerne vil kunne stave dit efternavn, som det oprindelig blev stavet, så kan du søge om navneændring på borger.dk. Du skal betale et gebyr, og det kan være nødvendigt at kunne dokumentere, at din familie tidligere har stavet sit efternavn på en anden måde. Besøg borger.dk for at læse de gældende regler.

Om forfatteren

Gitte Christensen har tidligere udgivet bl.a. bøgerne ”Slægtsbog – udfyld den selv”, slaegtsforskerskolen.dk/bog/, og ”Slægtsforskning på nettet”, og til efteråret udkommer hendes nye bog, ”Erindringer; 666 spørgsmål – skriv dine egne eller andres erindringer”, slaegtsforskerskolen.dk/erindringer/. Læs mere om Gitte og slægtsforskning på slaegtsforskerskolen.dk/.