Forkortelser, hvordan og hvorfor?

Hvad er forkortelser, hvordan bruges de – og hvorfor overhovedet forkorte?

Sproglige forkortelser er kommet for at blive. Og stadig flere, i mere eller mindre officielt accepterede former, kommer til – ikke mindst online i mails, sms’er, Messenger-beskeder osv.

Vi bruger alle forkortelser i større eller mindre udstrækning. Jeg er også selv vild med at bruge dem i fx en sms, når der skal kommunikeres med teenagesønnen, og det skal gå lidt tjept – for det skal det jo som regel på dette medie.

Når jeg ser de sms’er igennem, som jeg har modtaget bare den sidste måneds tid, finder jeg sms-sproglige forkortelser som:

• self (selvfølgelig)
• plz (please)
• LOL (laughing out load)
• oki (okay)
• perf (perfekt)
• snaks/snax (vi snakkes/tales ved)
• ngt (noget)
• m (med)
• u (you).

Og så min personlige favorit, som en af mine kolleger altid bruger: kotyr. Og nej, det har ikke noget med et dyr at gøre, men er ganske enkelt en forkortelse for – korrektur. ?

Forkortelser sparer os for en masse bogstaver

Men hvad er en forkortelse egentlig for en størrelse, og hvorfor overhovedet bruge forkortelser i en tekst? En forkortelse er et eller flere bogstaver, der erstatter et egentligt ord eller udtryk. Forkortelsen kan være efterfulgt af et punktum – nogle gange er den eneste forskel mellem to forkortelser punktummerne. Fx står mm for millimeter, mens m.m. er en forkortelse for med mere.

Forkortelser sparer os i sagens natur for at skrive en masse bogstaver. Det er fx meget nemmere at skrive fx/f.eks. end for eksempel, og det er som regel helt okay at bruge forkortelser i en tekst, medmindre der er tale om en skønlitterær tekst, hvor forkortelser som regel ikke finder anvendelse.

Vær påpasselig når du forkorter

Men: Brug forkortelserne med måde! En tekst med mange forkortelser kan være sværere at læse end en tekst med et moderat brug af forkortelser. En forkortelse får os som læsere helt naturligt til at bremse op – vi bliver nemlig tvunget til at overveje, hvad forkortelsen står for. Og det sker helt ubevidst, medmindre der er tale om så gængse forkortelser som fx, osv. og mv.

Værre er det, hvis en tekst er fuld af ikke så almindeligt brugte forkortelser. Eksempler på disse er afd., gns. og fa. Den slags forkortelser kan være meget forstyrrende, fordi teksten bliver vanskeligere at læse – måske føler læseren sig endda nødsaget til at ty til en ordbog eller Google for at finde ud af, hvad en forkortelse står for, eller at give op og læse en anden tekst i stedet …

Nogle forkortelser tænker vi til gengæld overhovedet ikke over, når vi støder på dem. Tværtimod undrer vi os måske, hvis det ord, forkortelsen står for, pludselig optræder i stedet for forkortelsen. Det er forkortelser som:

• cd (compact disc)
• p.t. (pro tempore)
• led (lysemitterende diode)
• sms (short message service)
• cc (carbon copy)
• pc (personal computer)
• NB (notabene).

Endelig er det vigtigt at mane til besindelse, så vi ikke bruger for mange forkortelser i en tekst. Især skal vi være påpasselige med ikke at bruge flere forkortelser lige efter hinanden. Fx ville det ikke være hensigtsmæssigt at skrive: ”Dvs. fx vedr. led-lamper og pc-skærme …”

Læs mere om forkortelser i Tjerry Korrekturs sprogguide Hvordan forkorter man …?