Om Tjerry Korrektur

Tjerry Korrektur – baggrund og erfaring

om tjerry korrekturKorrektur på dansk og engelsk
Tjerry Korrektur har eksisteret siden 2003. Bag firmaet står jeg, Tanja Tjerry. Jeg er cand.mag. i engelsk og tysk fra Københavns Universitet. I dag arbejder jeg som korrekturlæser, og jeg læser korrektur på tekster på såvel dansk som engelsk.

Jeg arbejder med det, jeg brænder for
Lige siden færdiggørelsen af min uddannelse i 1997 har jeg været så privilegeret at få lov til at beskæftige mig med sprog (på mange planer og både professionelt og privat), som altid har været min store passion.

Jeg brænder ganske enkelt for at arbejde med sprog og føler mig i den grad heldig, at jeg får lov til at arbejde med noget, jeg virkelig elsker.

Korrekturlæsning
Jeg har læst korrektur på et hav af tekster om så vidt forskellige emner som fagforeninger, shipping, hospitalsudstyr, køkkengrej, legetøj, studie- og karrierevejledning, både, boligindretning, jagt, mad osv. 
Det er gennem årene blevet til rigtig mange sider og flere ord, end jeg kan tælle til. Jeg glæder mig til, at listen over emner, jeg får mulighed for at fordybe mig i, bliver endnu længere.

Listen over typer af tekster, jeg har erfaring med som korrekturlæser, er næsten lige så lang:

  • Websites
  • Flyers
  • Brochurer
  • Magasiner
  • Fagblade
  • Pjecer
  • Nyhedsbreve
  • Blogindlæg
  • Bøger (fag- og skønlitteratur)
  • Salgsbreve
  • Jobansøgninger
  • Cv’er
  • Specialer
  • Bacheloropgaver
  • M.v.

Læs mere om korrektur her.

Tak for tilliden
Jeg ser frem til at modtage din tekst og siger samtidig tak for tilliden. For det handler jo i meget høj grad om tillid, når du som kunde vælger mit firma til at læse korrektur på din tekst og rette de fejl, der måtte have sneget sig ind.

Og du kan være helt tryg: Al tekst behandles naturligvis med den største fortrolighed, og jeg har selvsagt altid tavshedspligt!