Få læst korrektur på din udgivelse

Arbejder du med udgivelse af magasiner, eller står du måske over for at skulle udgive et helt nyt magasin, online eller trykt?

Tjerry Korrektur vil gerne være med fra starten og kan lette din arbejdsgang.

Vi tilbyder at læse korrektur på alle dine artikler og sørger for, at fejl, grammatiske samt slå-/tastefejl såvel som større og mindre skønhedsfejl, bliver rettet. Derudover rettes faktuelle fejl, stavningen af egennavne tjekkes – og dobbelttjekkes. Det samme gælder navne på produkter, brands, firmaer osv., så du med ro i sjælen kan sende dit magasin til tryk – velvidende, at der ikke er en pinlig fejl på forsiden (hvilket faktisk forekommer ikke så sjældent …), eller at navnet på en kendt person er stavet forkert på side 5.

Korrekturguide giver tryghed – for dig og læseren

Når du indgår en samarbejdsaftale med Tjerry Korrektur om korrekturlæsning af dit magasin, påbegyndes samtidig en proces, som bl.a. indebærer udfærdigelsen af en korrekturguide for netop din udgivelse. Guiden bliver udvidet, i takt med at teksterne rettes til: Tjerry Korrektur noterer stavemåder (fx selvom/selv om, simpelthen/simpelt hen, sommetider/somme tider), brug af forkortelser, hvordan tal skrives (det normale er at skrive tallene et til ti med bogstaver og tal over ti med tal – fx 11, 100 og 1.000) osv.

Du vælger selv, om du vil involveres i udfærdigelsen af denne guide, som sikrer, at der er konsistens i dine magasiner. Det betyder, at din læser kan genkende dig som afsender – også fra udgivelse til udgivelse – og dermed føle sig tryg og hjemme, hver gang han/eller hun læser en artikel i et af dine magasiner.

Anne Bente Volf fra AB Kommunikation er en af dem, vi læser magasinkorrektur for. Hun skriver: “Tanja Tjerry er enormt behagelig at arbejde sammen med, og det, at hun arbejder hurtigt samt spørger ind til, hvordan man ønsker, at hendes arbejde skal foregå, har stor betydning, når man arbejder i en branche med en deadline.”

Få et tilbud på korrekturlæsning af dit magasin/blad

Kontakt Tjerry Korrektur, og lad os tage en snak om et muligt samarbejde om korrekturlæsning af din udgivelse. Ring på telefon 23 74 68 73, eller send en mail til kontakt@tjerry-korrektur.dk, hvis du ønsker et tilbud på korrekturlæsning.

Du kan også læse mere om emnet i blogindlægget Korrektur på magasinet om Tjerry Korrekturs samarbejde med AB Kommunikation i forbindelse med korrekturlæsningen af to bymagasiner.