Transskribering

Transskription af lydfil

Få en afskrift af din lydfil
Har du en lydfil eller lignende, du gerne vil have en afskrift af, kan Tjerry Korrektur hjælpe med transskription. Du har måske indtalt noget tekst, du gerne vil have tilføjet en rapport, på diktafon, men har ikke tid til selv at skrive.

Måske har du en optagelse af et møde eller andet, som du gerne vil have en afskrift af, som du kan bruge til referat eller dokumentation. Eller er du bare ikke glad for selv at skrive, og mener du, at skriveprocessen tager for lang tid og kræver for mange ressourcer?

transskriptionTransskription på dansk og engelsk
Send din lydfil til
kontakt@tjerry-korrektur.dk, og få hurtigt et uforpligtende tilbud på, hvad det vil koste at få foretaget en transskription af det, der bliver sagt på filen.

Vi transskriberer lydfiler med såvel dansk som engelsk tale. Den ansvarlige hos Tjerry Korrektur, der kommer til at varetage transskriptionsopgaven for dig, sørger for en opsætning af din tekst i Word, der gør det nemt for dig at overskue, hvem der siger hvad på filen m.v.

Hvis noget tale er uklar, eller der er tvivl om, hvorvidt der bliver sagt det ene eller det andet, markeres dette tydeligt i dokumentet. Har du allerede en skabelon, et skema eller lignende, du gerne vil have afskriften sat ind i, er det også muligt i forbindelse med transskription.

 

 

 

Afskrift klar til brug med grundig korrektur
Der læses grundig korrektur på samtlige tekster, før de sendes til dig som kunde. Det betyder, at du ikke behøver at bekymre dig om sproglige fejl i afskriften – den er ganske enkelt klar til brug.

Brug fx transskription til:

  • Mødereferater
  • Bogprojekter
  • Rapporter
  • Opgaver
  • Projekter
  • Osv.

Tjerry Korrektur tilbyder transskription af lydfiler med såvel dansk som engelsk tale og kan også hjælpe, hvis du fx har en lydfil med dansk tale, du gerne vil have oversat til en engelsk afskrift.

Se Tjerry Korrekturs vejledende priser for transskription.

Alt tilsendt materiale behandles naturligvis fortroligt!