Engelsk i dansk skrift- og talesprog

Er du woke? Bar medarbejder – eller måske en klejn smed? Cand.mag. i russisk Mai Valentin Nielsen lufter med et glimt i øjet i dette blogindlæg nogle af sine yndlingsaversioner, når det gælder anglicismer i dansk.

”Folk der misforstår woke med vogue – jeg elsker jer,” skrev en kendt journalist for nylig på Facebook og Twitter og høstede næsten 400 likes, mange fra andre journalister, der i kommentartråden gjorde sig muntre over, at folk virkelig kan være så uvidende. Og ja, det er da også fjollet og viser tydeligt, at man ikke er lige så hip som de kvikke journalister. Men hvad så med folk, der misforstår ”misforstår” og tror, at man kan bruge det på samme måde som det engelske mistake? Sætningen er et eksempel på min yndlingsaversion blandt anglicismer – forkerte oversættelser og sætningskonstruktioner, der kopieres direkte fra engelsk uden hensyn til, hvad der er korrekt dansk. På engelsk kan man ”mistake woke for vogue”; på dansk forveksler man woke med vogue, eller man misforstår ordet woke.

Sjovt nok er det ofte blandt højtuddannede og folk, der ellers er gode til sprog, at man ser denne form for anglicismer, sandsynligvis fordi disse mennesker bruger engelsk mere i deres hverdag, læser tekster på engelsk osv. Men det betyder desværre, at de, der som en slags sprogambassadører beriger os andre med deres tekster og ord, er med til at forfladige det danske sprog og fremme forkerte formuleringer.

Et andet eksempel, der har pirket min anglicismeirritation for nylig, var, da tv-værten Ibi Støving i Aftenshowet gentagne gange brugte den efterhånden ret udbredte formulering med ”ville” om en gentagen handling: ”… og så ville Joey følge op, og så ville han sige sådan … men han ville sådan synge næsten alle instruktionerne til os …”  Udtrykket er en direkte oversættelse af det engelske ”then he would …”, men på korrekt dansk bruger man en simpel datid eller vendingen ”så plejede han at …” Min egen datter ved ikke noget værre, end når jeg afbryder en ivrig fortælling med ordene: ”Det er en anglicisme, man bruger ikke ville på den måde på dansk.” Som tosproget dansk-amerikaner er min datter måske lovligt undskyldt, men acceptere det gør jeg alligevel ikke. Det er det åg, man må leve med, når man har et sprogmenneske som mor.

Sidste eksempel, jeg vil nævne, er Kasper Schmeichel, som om Simon Kjær udtalte: ”Han har en utrolig menneskelig og følsom side til ham.” På engelsk kan en mand godt have ”an incredibly human and sensitive side to him”; på dansk har han bare en utrolig menneskelig og følsom side. Men med sine mange år i engelsk fodbold kan man måske sige, at Kasper Schmeichel ligesom min datter er lovligt undskyldt.

Faldgruber på skrift

Også når det gælder skriftsprog, har anglicismerne invaderet vores sprog. Særlige irritationsmomenter for mig er det engelske komma, ikkesammensatte navneord og forkert brug af store bogstaver. Når det gælder kommaet, er de danske kommaregler desværre efterhånden blevet så komplicerede, at det er nemt at forstå, at folk ikke altid kan skelne dem fra de engelske. Med indførslen af det nye komma og det frie valg mellem nyt og gammelt komma er der åbnet for en mere lempelig fortolkning af kommareglerne, hvilket i teorien burde gøre det lettere at sætte komma, men i virkeligheden ofte komplicerer tingene unødigt. For os af ”den gamle skole”, der fik indprentet kryds- og bollereglerne i vores hjernebark gennem hele vores skoletid, var det mere enkelt. Og trods den større grad af lighed mellem (nyt) dansk og engelsk komma er det stadig forkert at skrive fx ”I dag, gik jeg en tur” og ”Skøn istandsat villa med stor åben stue, og gulvvarme.”

Hvad angår de sammensatte navneord kan det være direkte meningsforstyrrende, når vi bevidstløst overtager den engelske todeling af ordene, fx fin mekaniker, grov smed, bar medarbejder osv.

Endelig er der tegnsætningen, hvor brugen af store bogstaver ved måneder og årstider efterhånden er ret udbredt. Brugen af computer og telefon har sandsynligvis været med til at fremme den udvikling, da den elektroniske stavekontrol ikke altid skelner mellem et afsluttende punktum og punktummet efter fx 21. Juni, som rettelig skrives 21. juni.

Engelsk i dansk – og norsk

Hvor jeg er meget krakilsk med sætningsanglicismer, forkerte oversættelser og tegnsætning, er jeg mere large (!), når det gælder anglicismer i form af brugen af engelske ord. Jeg synes ikke, at det gør noget, når unge (eller andre) bruger engelske ord som nice, yes, what, fuck osv. i deres sprog, for her er det jo helt klart, at der er tale om engelske ord og ikke deciderede fejl. Vi har som bekendt masser af andre engelske låneord, der efterhånden er blevet en naturlig del af det danske sprog, såsom e-mail, downloade, weekend osv. Og der kommer hele tiden nye til – senest er ord som the shit, grooming, wearable, sextortion og woke (der var den igenJ) blevet optaget i Den Danske Ordbog, hvis digitale version netop er blevet opdateret med 500 nye ord, 56 nye faste udtryk og 40 nye betydninger af ”gamle” ord.

Man kan dog godt diskutere, om vi ikke kunne være en smule mere kreative med vores sprog og oversætte flere ord til dansk i stedet for blot bevidstløst at overtage de engelske. Det er vores norske broderfolk rigtigt gode til med ord som epost (e-mail), nedlaste (downloade), virkelighedslitteratur (autofiction), pulbar (fuckable), nettbrett (tablet) osv. Selv når det gælder stavningen af engelske låneord, insisterer nordmændene ofte på at bibringe dem et norsk islæt, så fuck bliver til føkk, tough til tøff og cool til kul.

Jeg hører ikke til dem, der frygter, at dansk forsvinder, når vi overtager engelske ord. Men jeg synes, at det er ærgerligt, når vi ikke er opmærksomme på forskellene på dansk og engelsk og kommer til at mishandle – eller misforstå – vores eget sprog.

Men hvad mener du? Har du en yndlingshadeanglicisme, som du vil dele med os for at hjælpe med at gøre opmærksom på, hvad der gemmer sig i minefeltet af anglicismer på dansk?